Broautoværn

Broautoværn og -rækværker

Formålet med broautoværn er primært at forhindre køretøjer i at køre ud over brokanten. Broautoværn skal enten opfange køretøjet, eller tilbagekaste det med en lille vinkel, samt forhindre at personer i køretøjet bliver udsat for uacceptable påvirkninger ved påkørsel.

 

Har man kombineret trafik med køretøjer og fodgængere/cyklister skal broautoværn med rækværksfunktion anvendes.


Hvornår anvendes broautoværn og -rækværker?

  • Brorækværker anvendes som rækværk over broer og tunneler samt ved støttemurer ol.
  • Brorækværker skal anvendes, hvis der indenfor 2m bag ved autoværnets forside er et lodret spring på mere end 1 meter, ned til veje, stier, jernbane, terræn eller vådområder. Hvis der er mere end 2 meter bag kan almindeligt autoværn anvendes.    

 
Sådan fungerer broautoværn
Broautoværn består af sceptre, der monteres på ankerbolte støbt ned i kantbjælken eller fundamenter eller på klæbeankre nedboret i kantbjælke eller fundamenter. På sceptrene monteres autoværnsbjælker og evt. udfyldningsstænger.

 

Saferoad leverer derudover en række CE-mærkede broautoværn. CE-mærkede broautoværn er testet ved påkørselsforsøg. Ud fra disse forsøg fremkommer styrkeklasse, arbejdsbredde og skadesrisko, som kan anvendes til at beskrive broautoværn.